Broderi-event på Frederiksberg

Karen Marie Dehn 23 jul 2012 | Comments (0) | 361 besøg

Jeg kan desværre ikke selv deltage i “Verdens broderidagen” d.30 juli på Frederiksberg hovedbibliotek, ville ellers rigtig gerne! Der skal broderes fredsduer og det er jo ikke just hvad man kan kalde min fugl, men den har da vinger og er lige pt. det mest “duede” broderi  jeg kan komme op med ;0) Du kan læse mere om arrangementet på broderibloggen og det lyder som en super ting de damer har gang i!

Så til jer der drager derind – god fornøjelse!

Ps. Skal da i øvrigt lige huske at gøre reklame for min næste broderiworkshop d.8 september 2012 – der skal broderes på cardigans, hvis du vil vide mere så kig lige HER!

Jeg pakker efteråret væk

Karen Marie Dehn 20 jul 2012 | Comments (4) | 275 besøg

Og sommerferien ud! De sidste dage har jeg fotograferet efterår, men nu er der dømt sommerferie!

Første stop var på Stines skønne sommerplet, hvor den stod på kaffe, solskin, hygge snak og kølig rosé – uhmmmmm

Da min næse nåede Rørvig, bød duften af de vidunderlige ærteblomster velkommen og var med til at overbevise mig om, at nu er det endelig sommerferie.

God weekend derude!

Skal du ha´ en plads på designholdet for unge?

Karen Marie Dehn 19 jul 2012 | Comments (3) | 331 besøg

En af de ledige pladser har været Fridas, hende har jeg været så kæmpe heldig at lære at sy fra hun var en lille pige på 11 år, nu starter hun i gymnasiet og skal bruge energien på nye udfordringer. Derfor er der plads til en ny ung dame på designholdet – skal det mon være dig!?

Det er så dejligt, at rigtig mange af mine designpiger går på holdne i mange år og det er en ren fornøjelse at se dem gro, i deres design, i deres måde at gå til opgaverne, i færdighederne ved symaskinen og i hele deres væsen.

Gang på gang glædes jeg over hvor super dygtige pigerne bliver sæson efter sæson, Frida er blot et eksempel, for de kan trylle de unge damer, så en designlærer bliver varm om hjertet og stolt som bare pokker!

Selvfølgelig er det altid trist at sige farvel til de piger der skal videre, men heldigvis gir´ det plads til nye dygtige piger, som har lyst til at lære at sy og designe – hvis du kender en, så send mig en mail på kontakt@karenmarie.nu!!

OBS! hvis du er 17 år eller derover, så har jeg i foråret oprettet endnu et designhold om tirsdagen kl.16.30-18.30, så også de lidt ældre piger kan fortsætte, eller for den sags skyld starte på holdet, se mere HER

 

Små bitte bukser

Karen Marie Dehn 18 jul 2012 | Comments (2) | 252 besøg

Ja det er ikke tit der dukker baby-stuff op her hos mig, men jeg er på en måde lidt blevet tante, det er jo nok nærmere langt ude drømme grandtante, men pyt! Ditte, den nybagte moder, er min gode venindes datter som jeg har kendt fra før hun blev født, så alle gode undskyldninger er helt klart til stede, for at kreere lidt baby-guf.

Jeg har sneget lidt neon orange ind i den ellers helt klassiske velourbuks og suttesnor, den lille fyr skal alligevel ha´ lidt farver med fra starten, det ka´ man vel altid ha´brug for på sin vej ikk´!?

Neon lækkerierne er fra Betty P – den lidt kraftige tråd var ikke min maskines yndlings, men det gik vist liiiige :0)

Lidt garn, lidt neon, lidt hækling

Karen Marie Dehn 16 jul 2012 | Comments (2) | 2.037 besøg

På turen hjem fra min super-uge på Rønde højskole, var jeg et smut forbi Camilla i Yarnfreak. Altid dejligt med en kop kaffe med gode “kolleger”, som bor alt for langt væk. Skønt at se de nye lækkerier man kan forelske sig i, også selv om jeg jo slet ikke er hækledame, men derfor kan jeg nu godt forelske mig alligevel ;0)

Se bare den lille søde fyr her som Camilla har hæklet…….

Og så til lidt neon! Rigtig mange spør´ mig nemlig, hvor man kan købe neongarn til sine broderier/hæklerier/strikkerier. Jeg køber selv mit hos City sycenter, men hos Yarnfreak kan du altså også få de lækre neoner!

På højskole # 3

Karen Marie Dehn 12 jul 2012 | Comments (5) | 281 besøg

Ja måske tænker du, brodere de da slet ikke på den højskole? Jamen det gør de da! På gamle broderier…..

på maskinen….

på striber……

på kjoler……

på katte……

på nederdele……. – Og når jeg lige om lidt kommer over for at se hvad natten har tryllet frem, sikkert på en masse andet spændene!

 

På højskole # 2

Karen Marie Dehn 10 jul 2012 | Comments (3) | 162 besøg

Nogle kunne nok finde på at antyde, at damerne på design er voldsomt afhængige af stoffer og måske passer det meget godt med min lidt syrede følelse af at være statist i Askepot. Scenen er den samme hver morgen, hvor de godt nok lidt velvoksne mus, fremviser alle de fantastiske kreationer de har syet i løbet af natte – og jeg må indrømme, at det faktisk er en scene jeg er ret stolt af at være en del af hver morgen.

Hvem skulle for eksempel tro, at denne smukke kjole mandag aften var et par helt almindelige bukser?? Nu vil jeg lade musene arbejde i fred, finde min bog frem og glæde mig til i morgen tidlig, hvor der helt sikkert er tryllet nye sager frem!

På højskole

Karen Marie Dehn 9 jul 2012 | Comments (4) | 141 besøg

Mine første hektiske dage på højskole er ved at bundfælde sig, rytmen og livet på skolen er ved at være velkendt – og den ene timet tager den anden i hånden og danser derud af.

Lykkelig er jeg, at mine kursister på design holdet er KÆMPE entusiastiske, arbejder nærmest i døgndrift, symaskinerne snurrer til midnat og se bare hvad der foregår side by side med højskolesangbogen ved morgensamling – det er virkelig fantastisk at være en del af!

Regn med regn på

Karen Marie Dehn 6 jul 2012 | Comments (6) | 136 besøg

Jeg pakker, planlægger, finpudser og lytter til regnens trommen på mine ruder. I morgen drager jeg mod Rønde, så de sidste ting skal lige være på plads. Jeg er så heldig, at jeg skal muntre mig med 30 entusiastiske damer, som skal trylle med textiler, genbrug, design, og teknikker – det bliver kæmpe sjovt!

Så med lyden af regndråber og tanker der mylder i øverste etage, vil jeg ønske dejlig weekend til dig!

Helt særlige nye broderikit

Karen Marie Dehn 4 jul 2012 | Comments (3) | 548 besøg

Jeg har lavet en ny type broderikit, hvor jeg inviterer dygtige damer til at samarbejde om et broderikit – derfor navnet “de særlige”. Det er derfor med stor stolthed, at jeg i dag kan præsentere de første to kit i den nye serie, for intet mindre end Anne Nowak og Tusindfryd har sat deres meget tydelige aftryk på hver deres kit.

Det særlige ved disse kit er også, at du får alle de materialer du har brug for med i pakken, du skal blot finde en broderiramme og din broderilyst frem, så kører det! Den perfekte gave til dig og din feriekuffert!

Ps. Du køber kittet i min shop lige HER!

Næste side »