Yndig mandag

Karen Marie Dehn 30 apr 2012 | Comments (0) | 124 besøg

Starter lige dagen med et smukt kig op i det vidunderligt blomstrende blommetræ.

Jeg kunne godt trænge til et let drys af yndighed, her mandag morgen, så jeg håber resten af mandagen bliver lige så smuk som dette kig!

Gang i stemplerne

Karen Marie Dehn 27 apr 2012 | Comments (0) | 185 besøg

Har gang i bogstavstemplerne til nogle småideer, bla. denne lille frugtkasse, malet med akrylmaling fortyndet med vand, så farven bliver transparent.

Når du skal trykke med stempler er det en god ide at male et lille felt på noget plastic og duppe stemplet i malingen. OBS! Husk at tørre kanterne på stemplet, så du kun får maling på dine bogstaver.

God stempellyst og dejlig weekend til dig!

Forelsket i en bunke lækre farver

Karen Marie Dehn 25 apr 2012 | Comments (1) | 435 besøg

Nogle gange opstår farvekombinationer på sjove måder. Her er et fint eksempel på en farvekombination jeg er blevet forelsket i – en bunke rester af broderigarn på mit bord.

Mums! De kunne godt komme til at danne grundlag for et nyt broderi.

Et stykke med sol, tak!

Karen Marie Dehn 24 apr 2012 | Comments (3) | 137 besøg

Dejligt…..

dejligt…..

dejligt!

Jeg ønsker mig……

Karen Marie Dehn 24 apr 2012 | Comments (0) | 155 besøg

En masse af Lines vildt lækre knapper, ikke fordi jeg egentlig ved hvad jeg skal bruge dem til, nej bare fordi de er så lækre og indbydende, at jeg ikke kan holde fingrene fra dem! Var så heldig, at jeg sad og broderede imens Line og Wenche producerede knapper i lange baner

Du finder knapperne i Lines shop, kig lige HER og få fingrene i de uimodståelige knapper!

og du kan være ret sikker på, at det bliver svært at vælge, skulle jeg hilse at sige!

Broderi i rum11

Karen Marie Dehn 23 apr 2012 | Comments (4) | 309 besøg

Lørdagen startede med en masse dejligt broderigarn, som trængte til at blive luftet. Damerne, som var ude og lufte broderigarn var både dejlige, dygtige og fyldt med ægte broderimod. Alle bedyre de at de var absolut begyndere, at de kun havde dårlige minder fra deres helt unge dage, hvor broderi fik sveden til at pible frem i hænderne, præstationsangsten til at blomstre og resultaterne til at udeblive.

Der gik heldigvis kun ganske kort tid, før alle skrækscenarier blev skudt i sænk…….

og der groede fine, smukke og farverige broderier frem mellem fingrene på de flittige damer.

Endnu engang dejlige timer i rum11, tak for dem!

Nyt til broderi-glade

Karen Marie Dehn 20 apr 2012 | Comments (4) | 620 besøg

Jeg har fået nogle nye produkter i shoppen – 2 store broderikit med nye farve kombinationer lige efter mine smagsløg – et med lidt klassiske farver (+ selvfølgelig det legendariske lille los neon ;0) og et med fuld knald på.

På lager er nu også 2 lækre markeringspenne fra Clover, begge er super når du skal brodere. Den pink forsvinder af sig selv, i løbet af nogle dage og den anden stryges væk- og er i øvrigt hvid, så den kan markere på de mørke farver. Så skal du i gang med fribroderi må du heller kigge forbi HER!

Skønne broderier

Karen Marie Dehn 19 apr 2012 | Comments (3) | 416 besøg

Jeg bliver helt blød i knæene når jeg ser Wenches fine broderier og det gjorde jeg præcis i går, hvor jeg havde dejlige timer sammen med Wenche, Line og en kæmpe bunke lækre Marapytta-knapper.

Ville ønske jeg havde en lille piger som lige manglede et broderi på en kjole – er vild med Wenches streg, så fin og eventyrlig – love it!

Ps. du kan få en lille bid af Wenches vidunderlige streg i mit broderikit #5, hvis du bare må i gang med at brodere så kig HER!

Morgen i pakkeriet

Karen Marie Dehn 17 apr 2012 | Comments (4) | 223 besøg

Går og pakker broderi bestillinger og forbereder nye kit og varer til shoppen, glæder mig til jeg har fået taget foto af det hele, så jeg kan præsentere de nye sager!

Ps. Hvis du er så heldig at være med til blogtræf på lørdag i København, så kan du vinde et par af mine broderikit, jeg sender dem nemlig lige om lidt til Camilla.

Gave med broderi

Karen Marie Dehn 16 apr 2012 | Comments (0) | 460 besøg

Broderede dette på en cardigan til min gode veninde Lina, helt enkelt med bagsting og fladsting.

Når man kender Linas smykker, så kan man godt se, at jeg faktisk er blevet inspireret af hendes organiske former og bløde farver.

Vil du også gerne lære at brodere? Hvis, så er der en mulighed d.2 juni, hvor jeg har oprettet et ekstra Broderi workshop, læs mere om den HER

Næste side »