Dagens afledningsmanøvre

Karen Marie Dehn 31 aug 2011 | Comments (4) | 448 besøg

Der er så KEDELIGT på mit værksted i dag – øv! Går og laver min absolut største hade opgave – momsregnskab, gys!! Og hvad kan være bedre end en lille afledningsmanøvre??

For i går var der rigtig meget sjovere på værkstedet – Mette og jeg lavede nemlig akvarier. Og nogen små finurlige og fine af slagsen, i små æsker – med sand og limlak i bunden og så fuld gas på fisk, frække muslingedyr og søstjerner.

Hvis du har lyst til at lave akvarier med dine børn, så kom til Gentofte hovedbibliotek på lørdag d.3 sep. kl.11-14, måske vi ses?

Lørdag i rum11

Karen Marie Dehn 28 aug 2011 | Comments (3) | 502 besøg

Kamillas og hendes nederdel med skråbånd på lommerne

Og en dejlig en af slagsen skulle jeg hilse at sige, for findes der noget mere privilegeret end at bruge en lørdag i selskab med en flok dejlige kvinder, som har foræret sig selv en luksus dag? En luksus dag til fordybelse, til indput, til viden og til masser af gode grin.

Katrines Linning i fine farver

Og de brugte oven i købet deres luksus dag dybt seriøst og på den mest optimale måde.

Pernilles linning på vej

De fik designet, lavet tilskæring, tryllet med usynlige lynlåse, fine linninger og personlige lommer. Jeg siger tak for sidst, til i dejlige damer!

Ps. Skulle du også have lyst til at forkæle dig selv med en nederdels workshop, så er næste workshop d.1 oktober, se mere HER

Nederdele og gulerødder

Karen Marie Dehn 27 aug 2011 | Comments (4) | 788 besøg

Bare rolig, jer er ikke i gang med en ny udgave af “Hønsefødder og gulerødder” blot lidt salat til mon workshop i dag. Jeg har marineret gulerods strimler i citron olie, Chillie, salt, citronsaft og en lille sjat hvidvins eddike.

Smager skønt med æbler og ristede solsikkekerner. Ønsker alle en dejlig lørdag!

Ih altså……

Karen Marie Dehn 25 aug 2011 | Comments (9) | 374 besøg

Hvor er det bare dejligt og hvor bliver mit lille håndarbejdes hjerte stolt! Bloggen og jeg har bare fået så fin omtale i Hendes Verden denne uge……

og i Sy magasinet i Juli.

Det er jo i høj grad det, det handler om, at i har lyst til at læse med, at i synes jeg har noget at byde på og at alle de fantastiske håndarbejdes og krea teknikker bliver brugt, fornyet og vider udviklet igennem jeres øjne og hænder. At det gode gamle håndværk lever videre og bliver ved med at have en funktion og være tidssvarende.

Så TAK til alle jer der læser, kigger og snuser med – det betyder SÅ MEGET for mig!

Jeg har fået pip

Karen Marie Dehn 23 aug 2011 | Comments (3) | 534 besøg


Heldigvis af den gode slags, pænt og nydeligt broderet på en cardigan, så er det jo til at styre, det der pip! Emily havde fødselsdag her for lidt siden og hun har en meget elsket undulat som hedder pipper, hvad var mere oplagt end at brodere den elskede fugl på en cardigan til hende.

Jeg har hovedsaglig broderet med stikkesting og fladsting.

Har du også lyst til at brodere på en cardigan og lære en masse broderi teknikker, så er der stadig plads på “broderi værkstedet – sådan broderer du en helt unik cardigan” d.10 september kl.10-17, rum11 Vesterbro. Se mere HER

Det inspirere mig #1

Karen Marie Dehn 19 aug 2011 | Comments (2) | 345 besøg

Sidder her i min sommerhus stue, hører vinden suse i træerne og kan mærke efteråret sniger sig ind på mig. Ferien er tæt på at være slut, snuden skal rettes op fra bogen, der skal gang i bloggen, i workshops, i vores nye bog og alle de andre spændene projekter. Tror jeg har brug for inspiration, så her kommer lidt lækkert til øjet! Blomster er til evig tid en kæmpe inspiration for mig, deres farver, former, struktur, udtryk og lækkerhed i det hele taget – se bare disse Stjerneskærm – mums!

Vidunderlige farver – jeg får lyst til at brodere når jeg ser deres sprødhed!


Yndige, yndefulde og i den grad værdige til at flankere min “god weekend hilsen” til dig!

Jordens dejligste design piger

Karen Marie Dehn 18 aug 2011 | Comments (3) | 729 besøg

Esther i eget design, pludderbukser, Irene i eget design, sommerkjole og Sofie

Nu er der ikke længe til mine sy og design hold starter op og det bliver dejligt at se mine skønne piger igen. Før ferien var de på besøg i rum11 og normalt er det jo ikke dans vi gør det mest i, men jeg tror rum11 blev godkendt, for se lige en fin dans nogle af de unge damer måtte fremføre.

Katrine i eget design uglebukser

Hver år før sommerferien tager jeg “model foto” af pigerne i de designs de har lavet i løbet af året. Her er et lille modershow med nogle af deres kreationer, du kan se mere HER og HER fra de foregående sæsoner.

Sofie i eget design, buksedragt

De unge damer er spræng fyldt med gode ideer.

Rebekka i eget design, sommerkjole

Selv om mange af pigerne ikke er ret gamle, så er det ikke ambitionerne det skorter på og med lidt hjælp kan de sagtens føre deres ideer ud i livet.

Johanne med prikket taske og stribet bluse af eget design

jeg synes de er så mega dygtige og seje!

Carla i bluse af eget design

Og så er de mine hver onsdag, sagde den stolte lærer :0) Glæder mig til næste onsdag!

Der er stadig et par pladser på “sy og design for unge”, så kig HER hvis du kender en ung pige, som også gerne vil lære at sy lækkert tøj til sig selv!

 

På gensyn i NY

Karen Marie Dehn 9 aug 2011 | Comments (9) | 598 besøg

Min dejlige søn Rasmus er rejst til New York med sin søde kæreste Ane, de skal læse et semester der. Vildt og overvældende, at min søn er blevet SÅ voksen – sig mig lige, hvornår var det lige det skete?? Tror måske det var en af de dage, hvor jeg var godt i gang med at leve livet, men jeg synes bare lige han sad der foran på cyklen med sit lyse hår. Nu tænker jeg “det er Rasmus før jeg når at blinke”, når jeg ser unge mænd med deres små børn på cykel, sådan ændres ens roller sig ganske stille og roligt. Det er vildt det liv som det går, nærmest uden man opdager det.

Nå der røg jeg lige i lidt tænksomhed, ville egentlig bare vise jer lidt af den mini krea gave som moar lavede til de unge mennesker. Der var dømt mini hygge (lidt til væggen, lidt til bordet) til den nye lejlighed, Masking tape og kærlighed.

Mini familiealbum, som også indeholder nogle af de aller vigtigste opskrifter fra familiens kogebog.

Mini jul på dåse – kan ikke afsløre indholdet for den åbnes først til december :0)

Våd sommer morgen

Karen Marie Dehn 5 aug 2011 | Comments (3) | 385 besøg

Er på en lille tur i Jylland og fandt lige lidt skønhed med min linse.

Chokoladeblomst lige til at spise.

Fantastiske vanddråber ligger lige så smukt klar til foto.

Sommersol og efterårs workshops

Karen Marie Dehn 2 aug 2011 | Comments (1) | 483 besøg

Her går jeg og nyder solen og sommerlandet, men det går jo ikke at holde det helt hemmeligt, at jeg faktisk har planlagt en række workshops til efteråret. Så her kommer efterårs programmet med mulighed for masser af dejlige timer med krea inspiration og nye indput! Jeg håber vi ses!?

Sy og design for voksne: onsdage fra d.24 august kl.10-13, rum11. Se mere HER

Sy og design for unge: onsdage fra d.24 august kl.14.30-16.30(fortrinsvis 11-15 år) og kl.16.30-18.30 (fortrinsvis 14-18 år). Se mere HER

Lørdag d.27 august “Værkstedet for nederdele – her syr og designer du din nye yndlingsnederdel”, kl.10-17 Rum11. Se mere HER

Lørdag d.10 september, “Broderi værkstedet – sådan broderer du en helt unik cardigan”, kl. 10 – 17, rum11. Se mere HER

Torsdag d.15 september, “ideværkstedet – bliv fyldt med nye ideer til krea værkstedet”, kl.9.30- 15, Kbh. eller Rødovre. Se mere HER

Lørdag d.1 oktober, “Værkstedet for nederdele – her syr og designer du din nye yndlingsnederdel”, kl.10-17 Rum11. Se mere HER

Torsdag d.6 oktober, “ideværkstedet – bliv fyldt med nye ideer til krea værkstedet”, kl.9.30- 15, Kbh. eller Rødovre. Se mere HER

Fredag d.11 november, “ideværkstedet – bliv fyldt med nye ideer til krea værkstedet”, kl.9.30- 15, Kbh. eller Rødovre. Se mere HER

Lørdag d.19 november, “Broderi værkstedet – sådan broderer du en helt unik cardigan”, kl. 10 – 17, rum11. Se mere HER

Praktisk info.: Workshops afholdes i København rum11, se priser osv. under de enkelte workshops.

Tilmelding og yderligere information: kontakt@karenmarie.nu eller ring 6171 8036