Ih altså

Karen Marie Dehn 28 jun 2011 | Comments (3) | 669 besøg

Hvor er det dejligt, at så mange har meldt sig til mit krea magasin, nu skal jeg så bare lige finde ud af at sende til alle jer, som først er kommet på listen efter jeg sendte ud i lørdags – hø, hø lige lidt teknik fruen skal have styr på, endnu en gang :0) Mens jeg finder ud af det, kan en lille sommer ide måske fylde billedet. I Hendes Verden denne uge har Stine, Anitta og jeg lavet en jordbærsag – ud over de spiselige og armbåndet her, så der er mulighed for at hækle, perle, patchworke og brodere fine sommer sager. 

Langs jordbærets kant har jeg syet med tungesting, se HER hvordan du gør det!

Sommersjov på biblioteket

Karen Marie Dehn 26 jun 2011 | Comments (1) | 395 besøg

Jeg pakker til workshop i morgen og der er altså noget rigtig dejligt ved at putte i kasser og poser og tænke på, hvor vilde ungerne bliver når de får fingrene i alle de lækre materialer.

Har du børn over 7 år, bor du i Roskilde/Jyllinge området, så der der sjovt på biblioteket Mandag d.27,  “værkstedet for hårpynt” kl.13-16 på Jyllinge bibliotek og onsdag d.29  “værkstedet for dyretrofæer” kl.13-16 på Roskilde bibliotek – måske vi ses!??

At græde i kor

Karen Marie Dehn 24 jun 2011 | Comments (8) | 523 besøg

I sandhed en kunst, der er værd at lære –  jeg har taget min første lektion i dag og blev taget med storm! Tænk at være en del af en flok unge mennesker, der er så fyldt af fælles oplevelser, kærlighed og smerte, at de stor græder i spandevis. At den ene så lige er min egen søn, Laust, gør det absolut ikke mindre lærerigt – og ja det trak tårer, big time! Jeg bliver total stolt når jeg ser min søn kæmpe kramme sine venner og kammerater, ser ham åbent græde og udtrykke sin kærlighed og smerte, så sejt af en på 16. Det er skønt at vide, at det år bliver en stor og vigtig del af hans gode minder fra teenage årene.

Nu står den på forkælelse med yndlingsmad og hjemmelavet is – et sølle bytte for vidunderlige timer på Rantzausminde efterskole, men dog omsorg og kærlighed alligevel :0) Der var immervæk noget at lære i dag! Sender lidt af de stærke kærlige energier ud til dig og din helt ubrugte weekend!

Karen Maries krea magasin

Karen Marie Dehn 23 jun 2011 | Comments (16) | 1.349 besøg

Ud over alt det rod der lige i disse dage hober sig op på mit værksted, så er jeg i gang med nye spændene sager, et lille krea magasin. Et magasin hvor jeg vil dele ud af krea tips, teknikker, og inspiration fra min værktøjskasse af ekspertise, krydret med det sidste nye fra mit firma. Hvis du har lyst til at modtage Karen Maries krea magasin, tilmelder du dig ude i sidebaren. Da der lige skal være styr på teknikken og noget, går der nogle dage før det første ryger af sted.

Håber du har lyst til at læse med!?

Ps. Husk at vælge HTML når du vælger email type :0)

Sommerminder og broderier

Karen Marie Dehn 22 jun 2011 | Comments (2) | 522 besøg

En kombi der kan blive ret fin. Sidste sommers bud er i Isabellas denne måned – en fin og romantisk lille sommerhus sag, Anitta og jeg fotograferede den på en dejlig sommerdag i Rørvig. 

På den applikerede muslingeskal har jeg broderet med forsting og bagsting, enkelt og let.

Har du lyst til at lære at brodere, så er der stadig plads på workshoppen d.4 Juli i rum11 – se mere HER

Knytteskole

Karen Marie Dehn 20 jun 2011 | Comments (2) | 1.023 besøg

Fik du ikke lært at knytte da du havde håndarbejde i skolen, så er muligheden her! I Hendes Verden denne uge har jeg lavet en knytteskole – du kan lære at knytte sømandsknuder både på en let lille nøglering og på et lidt mere avanceret net – du kan roligt kaste dig ud i projektet, det er slet ikke svært og der et fine trin foto til alle arbejdsgange. Så god arbejdslyst!

Ps. Du kan også lære at knytte HER

Undskyld jeg roder

Karen Marie Dehn 17 jun 2011 | Comments (4) | 550 besøg

Roder både på stuegulvet, hvor alle de dejlige sager vi går og styler står klar parat, til endnu en foto dag – roder også her på siden, hvor jeg er i gang med at ændre lidt hist og pist. Så de næste dage kan du godt støde på link uden indhold, underlige fejl og noget – håber du vil bære over med mit rod, jeg arbejder på sagen :0)

Ønsker dig en dejlig weekend, når du når så langt :0)

Morgenstund

Karen Marie Dehn 16 jun 2011 | Comments (1) | 418 besøg

Vågnede umaerlig tidligt her til morgen og brugte den dejlige fredelige stund på lidt have nusseri – og se bare mine fine Knautia, så smukke. Mine dage er fyldt med en stor styling opgave som jeg laver sammen med Camilla og Kira, så det bliver ikke til det store her på bloggen. Men et lille morgen kig fra min have må jeg da lige smide på.

Hvis dagen lever op til denne smukke morgenstund, så lover det godt!

Det ser man ikke hver dag

Karen Marie Dehn 14 jun 2011 | Comments (3) | 873 besøg

Helle Borre har lavet en broderi udstilling med et ret særligt tema, “Erotisk broderi”. Erotik set fra et kvinders perspektiv og udtrykt med med et godt gammelt kvinde håndværk. Det må da siges at være en opdateret måde at bruge broderi – sjovt, uhøjtideligt og anderledes tænker jeg. Må vist på udstilling og se hvad kvinderne har broderet, måske jeg kunne få lidt inspiration ;0). Kig her kbhkunst

PS. Foto er lånt far KBH kunst site.

Udsigt fra dagens arbejds hjørne

Karen Marie Dehn 11 jun 2011 | Comments (5) | 524 besøg

Når fuglene kvidre, solen skinner, haven sprudler af dejlige farver, kaffen står tæt på og arbejdet foregår i hånden og oven i købet i et meget stille og roligt tempo – så er det ikk` så skidt endda at skulle arbejde på en lørdag.

Dejlig lørdag og Pinse til dig!

Ps. Beklager de ufattelig hvide tæer, jeg gør virkelig hvad jeg kan for at rette op på den sag ;0)

Næste side »