Pakkekalender til damerne # 2

Karen Marie Dehn 30 nov 2010 | Comments (6) | 1.794 besøg

Nu er Laust pakkekalender pakket og sendt mod Fyn, typisk at moaaren der laver pakkekalender i alverdens afskygninger til diverse magasiner, er i absolut sidst øjeblik med den til sønnen på efterskole ;0) Nu er det op til postmand Per og vejret, at den kommer det sidste stykke frem til den unge mand. Dette er i øvrigt kalenderen til “projekt i sidste øjeblik” – neon murersnor bundet i 24 løkker med mellemrum, pakker pakket ind med snor omkring, pyntet med små chokolade-julemænd, tallene skrevet med neontush og hele molevitten bundet på snoren.

Nu er Laust jo ikke den eneste der fortjener en pakkekalender, så jeg vil gentage min jule-ide-pakkekalender fra sidste år. Hver dag i december smider jeg noget julet på bloggen, som kunne inspirere jer til gaver, pynt, indpakning og hvad der nu falder mig ind. I øvrigt må jeg lige vise en fin lille gave frem som jeg fik i lørdags til min workshop – nemlig denne fine lille broderede pung fra Vietnam, og tak Camilla for den!

Linas smukke smykker på julesalg

Karen Marie Dehn 29 nov 2010 | Comments (6) | 1.822 besøg

Jeg har nævnt hende før min kære veninde Lina, hun laver de smukkeste smykke jeg på nogen måde kan ønske mig at gå med. Linas smykker er på en og samme tid, klassiske og stramme i designet, samtidig er de organiske på en meget smuk måde. På nogle områder er jeg mere end konservativ, og smykker er en af dem – jeg går nemlig kun med Linas smykker, ikke fordi det er Lina der har lavet  dem, eller nok mere netop fordi Lina har lavet dem…….. øh hvor fanden vil jeg egentlig hen med det her - altså det korte af det lange er, jeg elsker bare hendes smykker og føler mig lidt nøgen uden et par af hendes Windows øreringe i ørene.

Nu er det så heldigt for dig, at Lina holder julesalg i sit showroom på Østerbro i morgen tirsdag d.30 nov. og onsdag d.1 dec. i Stavangergade 6, 2100 KBH. Ø – kl.11 -18 begge dage. Lina sælger også ringe/øreringe der ikke længere er i kollektion, så kig forbi og gør kup!

Royal jul i børnehøjde

Karen Marie Dehn 27 nov 2010 | Comments (6) | 1.724 besøg

I det nye Boligliv kan du, blandt mange andre lækkerier, få fornøjelsen af Anittas, Janes og min julesag “kitsch med kulør” – vi har taget fine gamle procelæns sager og pimpet dem med diverse.

Foto Anitta Behrendt

Boligliv har ikke brugt alle foto i sagen, så her får i lige et par stykker mere. Vær lige opmærksom på små slikmunde, ideen med sukkerkugler på træ-bambier kan godt frist svage sjæle :0)

Jeg har fornøjelsen af en gruppe dejlige damer til broderi/applikations workshop i dag – håber din lørdag bliver lige så kreativ og skøn!

Ønsker du dig en workshop i julegave?

Karen Marie Dehn 26 nov 2010 | Comments (3) | 887 besøg

Så er muligheden her! Jeg er blevet opfordret til at lave et gavekort til mine workshops - og det er simpelthen også en super god ide at kunne skrive oplevelser på sin ønskeseddel - så hermed nyt på bloggen GAVEKORT TIL DIG!

Sådan gør du, eller rettere gavegiveren gør: skriv mig en mail på kontakt@karenmarie.nu med navn, adresse og mobilnummer på workshop deltageren, jeg sender en faktura - og efterfølgende et gavekortet med posten til en ønsket adresse, for du skal jo helst ikke vide hvad der er under træet til dig i år ;0)

Pakkekalender på en aften

Karen Marie Dehn 25 nov 2010 | Comments (8) | 2.356 besøg

Nogle gange må man gerne springe over gærdet hvor det er lavets og gøre teknikkerne simple – det er faktisk en sund opgave for en nørd som mig ind imellem, at total forsimple – så en dejlig opgave da jeg for år tilbage lavede denne pakkekalender til hendes verden.

Sådan gør du: Klip, i Vlieseline, 24 huse i forskellig størrelse, stryg Vlieseline på bagsiden af filt og stofrester – klip firkanter til lommer og sy dem på langs de 3 nederste sider. Klip huset “rent” med en takkesaks og pynt husene med tal.

Jeg har lavet tal med Liner (den neon orange nr.15), med stempler (nr.3), Med Vliesofix/stof strøget på (nr.8 der anes) - på nogle af husene har jeg strøget et Vliesofix felt på hvor tallet stemples eller skrives. Til slut er alle huse pyntet med pailletter, Liner prikker og der er limet bånd, på med limpistolen i forskellig længde. Hele hus kolonien er hængt op på en rundstok ca. 130 cm. Måske ikke en kalender der holder i mange genrationer, men den er glad og farverig og du kan få brugt en masse af dine stofrester.

Vil du ha` flere ideer til pakkekalendre, så kig her, her, her, her og hos Badut, hvor Marina har samlet et helt pakkekalender tema.

Er du blevet forelsket i min udgave af den lette pakkekalender, så sælger jeg den for 300,- kr plus porto. Bare send mig en mail på kontakt@karenmarie.nu

Hjælp en kvinde i nød

Karen Marie Dehn 23 nov 2010 | Comments (1) | 706 besøg

Jo ok nød og nød, men Nadia en dansk deltager i et irsk program, der hedder intet mindre end “Cheffaktor”, har brug for søster opbagning – så damer klik to gange og hjælp Nadia med at nå hendes drøm, et ophold på en fantastisk madlavningsskole. Klik  her og på LIKE lige over billedet, når du er videre, så gir` du Nadia din stemme! og hun lover i øvrigt åbne døre og kylling i karry, for bloggere der kommer fobi hende i Irland. Se Nadias blog her, lækkerier så mundvandet løber :0)

Nedtælling til Bizar bazar

Karen Marie Dehn 19 nov 2010 | Comments (3) | 1.222 besøg

Nu er fugle, pailletter og svampe fløjet op på mini dekorationer, fine ophæng og kugler – det hele står  linet op her, der og alle vegne. Jeg lægger sidste hånd på diverse og går og glæder mig til i morgen. For ligesom at understrege julestemningen så sner det sørme her i Rødovre, hvor vildt kan det være!?

Hvis ikke vi ses i Vanløse i weekenden, vil jeg ønske dig en dejlig weekend :0)

Ps. Kom lige hen og gi` dig til kende hvis du dukker op i Vanløse, elsker at hilse på jer andre ude i den virkelige verden :0)

Kom og lav julegaver med børnene på juledamens værksted

Karen Marie Dehn 18 nov 2010 | Comments (3) | 1.694 besøg

Foto Anitta Behrendt

En mulighed for børn, forældre og bedsteforældre til at kreere fine gaver til familien, til at boltrer sig i dejlige materialer under kyndig vejledning og nyde nogle timer med andre krea glade familier  :0)

Jeg sørger for masser af gode ideer, alle de materialer i har brug for og lidt lækkert til ganen. I skal bare komme med al jeres gode jule humør og krealyst! Vi har forklæder, men kom i tøj der kan tåle en kreadag.

I mit ideeoplæg lægger jeg vægt på både teknik og udtryk - for selv om man er ung nybegynder og ikke har de helt store finmotoriske færdigheder, må resultatet stadig gerne have et fint udtryk.

Hvor: Leonardos Værksted, jernbane Alle 79 i gården, 2720 Vanløse

Hvornår: søndag d.5 december 3 timer kl. 10.30-13.30 og kl.14-17

hvordan: send mig en mail på Kontakt@karenmarie.nu, med navne, adresse og mobilnummer – så  sender jeg faktura.

Pris: 300,- kr. for voksne, 200,- kr. for børn inkl. alle materialer. Alder fra 3-4 år og op.

Glitter stads

Karen Marie Dehn 17 nov 2010 | Comments (8) | 1.778 besøg

Så blev der julet til på lørdag, små mini sneuniverser - Jane var forbi og vi gik om bord i diamantglitteren. Uh det store legebarn kommer altså op i mig når det drejer sig om jul og glitter :0) Hvis man kan tale om yndlings glitter, så er min så absolut diamantglitter – hvad siger du, er du også en glitter dame?

Måske du kigger forbi Vanløse og Bizar Bazarpå lørdag/søndag og hilser på os og vores glitter universer ??

Sikke en dejlig lørdag

Karen Marie Dehn 13 nov 2010 | Comments (6) | 1.039 besøg

I selskab med 5 skønne applikerende kvinder – hver gang er det en fornøjelse at indsnuse atmosfæren, finde tonen og dele glæde ved det kreative med et hold kursister. Nu sidder jeg så her og lader roen gå omkring i kroppen, reflektere lidt og drikker et, synes jeg selv, velfortjent glas rødvin. Jeg er på en og samme tid fyldt med inspiration, og dejlig mat efter en vel overstået workshop. Kender i følelsen af at have lyst til at sy en hel masse, og samtidig næste ikke at orke at flytte sig ind til maskinen, mon ikke sofaen er rigeligt selskab for mig  her i aften?

Jeg siger bare tak for i dag – og ønsker jer alle en dejlig lørdag aften :0)

Næste side »