Forskellige og alligevel i familie

Karen Marie Dehn 11 okt 2010 | Comments (10) | 1.879 besøg

Vildt hvor lidt der skal til for at skabe sammenhæng - i sommerhuset har jeg for nogle år siden malet vores stole i samme farve. Stolene er alle genbrug, nogle boede i huset da vi overtog det, andre har været mine følgesvende siden jeg var ung, en enkelt er sørme  købt.

Egentlig er jeg lidt træt af farven, men da jeg ikke er den der knokler hver gang jeg er i sommerhus, så går der nok ret lang tid til før de bliver malet. Det giver jo om ikke andet den fordel, at jeg kan overveje farven om og om igen ;0) Lige nu synes jeg de skulle være græsgrønne eller sorte, men sådan ender det nok ikke ;0)

Morgen skønhed

Karen Marie Dehn 9 okt 2010 | Comments (2) | 1.009 besøg

Lørdag morgen, kæresten sover, sønner er blevet på efterskolen, så huset ånder fred og ro - her går jeg rundt, drikker the, skriver og nyder livet. Har taget den første runde i min lille have, ja lille, men fyldt med glæde. Det er en fornøjelse, ud over det sædvanlige at se mine smukke Dahliaer, folde deres skønhed ud gang på gang.

Mangfoldigheden i bladenes udformning.

Skønhed så det plasker! Ønsker jer alle en fortryllende skøn weekend :0)

Dyr på rejse

Karen Marie Dehn 8 okt 2010 | Comments (5) | 893 besøg

Jeg har sendt mine dyr på rejse, på rejse ud i verden, ud og prøve deres små  ben og vinger af. Som en hver anden mor, sender jeg dem mange kærlige tanke og håber de må klare sig godt derude i den store farlige verden. Mon der er nogen der vil lege med dem, kysse dem god nat, holde dem i hånden når det går op af bakke, betro sig deres inderste hemmeligheder, kan de mon se charmen i deres små særheder?? Det vides ikke, jeg må bare give slip og lade dem leve deres eget liv, så det gør jeg.

Der er heldigvis et fint hus til dem, de kommer i farlig fint selskab med store dygtige designere, smukke ting og sager. Rigetta Klint skal med vanlig sikker hånd, nok give dem de bedste og smukkeste omgivelser at boltre sig i. Jeg glæder mig til omkring d.15 oktober, for der kan mine små dyr, ses og købes som sykit i Slowfashionhouses nye håndarbejdsbutik.

Det bliver et skammelbetræk!

Karen Marie Dehn 7 okt 2010 | Comments (4) | 1.677 besøg

I har jo så meget ret, holder mig til min første indskydelse – og sort tror jeg sørme også den skal være, har noget på lager i sommerhuset fra min tallerkenrække ;0) Jeg kunne jo også bare øve mig lidt i at hækle og så også lave en pude!!

Men som i kan se, så er Janes puder altså super fede, så de må vist på min indre ønskeseddel ;0) Tak for hjælpen til det lille vigtige valg!

Lige en detalje også – tak til Jane for udlån af foto og ideer!

Et valg i neon

Karen Marie Dehn 6 okt 2010 | Comments (17) | 1.869 besøg

Ja nok et af de minder valg, men dog et vigtigt et af salgsen alligevel! Har fået dette stykke hækleri af Jane - havde egentlig en klar ide om, at det skulle blive til betræk på en skammel, men, men da jeg var på besøg hos selv samme Jane i sidste uge, havde hun lavet fede puder af andre hæklerier, så blev jeg jo helt i tvivl om jeg også skal lave mit fantastiske hækleri til en pude.

Eller skal jeg holde mig til planen og lave det til betræk på denne skammel – hvad vil blive fedest, om jeg må spørge??

Ps. Beklager at skammel fotoet er piv uskarpt, men der var næsten mørkt da jeg tog det ;0)

Log cabin med æbletryk

Karen Marie Dehn 4 okt 2010 | Comments (6) | 1.886 besøg

Er der noget med et æble om dagen? - her er et æble, man kan komme til at bruge mere end en gang om dagen, nemlig som midten på en nålepude i log cabin patchwork. Synes det gir` en fin effekt at ramme det ret primitive tryk ind med patchwork. Æbletrykket laver du sådan her!

og i hel figur! Log cabin laves af strimler, der syes langs en side af gangen – klip kanten lige til og sy den næste side. Her er starten den lyseblå/hvide retro i højre side, så kommer den blå/hvid ternede, så den mint prikkede og den lyseblå blomstrede = første runde.

Gæsteide # 4

Karen Marie Dehn 1 okt 2010 | Comments (4) | 2.096 besøg

Slik for øjnene, er lige hvad Jane (i ved uglemor) har lavet med denne sættekasse. Jeg synes den er mere end fantastisk og jeg ligger faktisk selv inde med hele 2 sættekasser, så måske jeg skulle få fingeren ud, og komme i gang med at opdatere min egen.

Jane har malet sættekassen hvid, skåret små felter i forskellige farver og sat dem løst i rummene, så er der nemlig mulighed for at flytte rundt efter humør. Denne sættekasse tilhører Liv, en ung dame der ikke ynder rengøringens dyder, så Jane har fået skåret et stykke plexiglas, til at sætte på fronten – at netop plastplade er prikken over i`et, gør bare ideen endnu federe.

Med et kæmpe tak til Jane for at dele sin ide med os, vil jeg ønske jer alle en dejlig weekend :0)

« Forrige side