
Og mit gasbord er ved at løbe over af vand, tror nu jordbærplanterne er glade nok, men pelargonierne ser noget slukørede ud. Jeg bliver vist afsløret her, for der er stadig ikke fliser på gasbordet efter 8 år, ups er det virkelig så længe (min søde svigermor har en skummel plan, om at gøre noget ved sagen indenfor overskuelig fremtid, såååå). På sin vis er det jo meget hyggeligt når det buldrer på taget – og det gir` mig altid lyst til at bage, vist noget fra min barndom, hvor mormor altid gjorde den slags når det var regnvejr.

Det blev snegle, IKKE af den sunde slags, men den gode gammeldavs søde og snaskede slags. Du får lige opskriften!
3 dl mælk, 50 g gær, 150 g. smeltet smør, salt og sukker, mel så dejen er smidig, og lige akkurat ikke sidder fast i fingrene. Lad hæve 30-40 min. Lav remonce af 50 g. smør, 1 spsk. kanel, 1 dl sukker – bland sammen til en blød creme. Rul dejen ud til ca. 1 cm tykkelse og smør remonce på og rul sammen til en pølse. Skær ud i skiver ca. 2 cm tykke og lad efterhæve 30 min. Bag ved 225 gr. ca. 10 -15 min. pynt med glasur.

Noget af det skønne ved at være på landet er de små, nærmest hemmelige steder, hvor der sælges blomster ved vejen. Jeg kender et par stykker, som ind imellem har lidt stående på trappen til salg – man kan aldrig vide om der er noget, om man heldig eller ej….. Det føles lidt som at finde en lille skat, når jeg kan købe en smuk buket dahlia for 10 kr.

Jeg har en lille plan, om at vise mit sommerland lidt frem denne sommer, sådan en lidt “Tour de Rørvig”, med nogel af mine yndlings steder – vi starter her ved indgangen til vores lille sted, jeg skal nok byde dig indenfor, når jeg lige har ryddet op og bagt en kage ;0)

I sidste uge var jeg på ose tur med min 13 årige niece, og hold da op hvor er der mange ting at kigge på, når alle detaljer skal studeres ;0) Det var mest den unge dame der shoppede, men faster her, fik da også lige købet en super sjov og anderledes strikkebog – og tilmed skønt layout.

og en dejlig rolade til kaffen, var det noget??

ISBN: 1-84072-986-4, jeg købte min i Urban outfitters på strøget i København.

Jeg går og laver lidt jul her i sommervarmen, nogle sager vi skal skyde efter ferien, som lige skal være på plads. Jeg var i Panduro hobby den anden dag og hente materialer - i den dejlige bunke jeg bar hjem, var bla. disse ualmindelig søde neonpink fugle, i får dem i en absolut sommerudgave ;0)

Jeg fik vist aldrig vist det lille ophæng til baby i en lidt mere færdig udgave – nogle af figurene er syet og vendt, andre syet i hånden med tungesting langs kanten. Man kunne også lave figurene enkeltvis og hænge dem langs kanten af sengen – evt. komme en lille klokke indeni så der også er noget at lytte til. Se den sidste figur her

I 25 år har jeg trofast lavet hyldeblomstdrik, så det er ligesom ikke sommer før der er saft på flaskerne. I år har jeg været et nøle-hoved, så jeg var lige ved at tro det ikke lykkedes, men i aftes cyklede jeg en tur langs engen og plukkede de absolut sidst blomsterklaser i mit område, puh ha, jeg nåede at redde vores sommer i sidste øjeblik!
Jeg bruger en opdateret udgave af den gamle opskrift fra Tørslleffs “Den grønne syltebog”, som jeg arvede efter min farmor i tidernes morgen.
20 hyldeblomst-klaser, 25 g citronsyre, 1 økologisk citron i halve, 1000 g økologisk rørsukker, 1 l kogende vand, evt. 1 tsk. flydende Atamon. Lad det trække tildækket 4-5 dage og rør ind imellem. Hæld på skollede og Atamon skyllede falsker. Eller undlad Atamon og frys saften i stedet.
Med duften af hyldeblomstdrik i næsen, vil jeg ønske alle en vidunderlig sommer weekend :0)

Ja jeg syr lommer! Fik sådan lyst da jeg syede tøsenederdele i sidste uge, og det er ellers ikke noget jeg særlig tit får lyst til, sådan at sy til bunke, men nu står den altså på model damenederdel. Må tilstå, at lige nu sidder jeg her og hygger, med et glas iskaffe og nyder en lille pause fra symaskinen. Planen er at sy en lille bunke som bliver sat til salg her på bloggen – snart! Så hold øje hvis du trænger til en ny sommernederdel ;0)

Ja det var lige hvad jeg gik og drømte om for en uge siden. Tossemor her, har lige syet dejlige Liberty shorts til sig selv, ja det var da i den grad planen, men, men de er for små – hvor dum har jeg lov at være!?? Alle de gode råd jeg plejer at smide omkring mig, når mine kursister syr, var pist væk, men det gør ikke shortsene ringere. De er helt enkle, med lynlås, stiklommer og et par små detaljer i andre farver.

Nu er de til salg! – taljen måler 79 cm ( målt ca. 4 cm under navlen). Pris 380,- inkl. forsendelse og porto. Send mig en mail på kontakt@karenmarie.nu hvis det har interesse!

Ja og jeg drømmer videre, nok mest om et par nye, i en størrelse større ;0)

Har du lyst til at komme på tekstil workshop til efteråret, lyst til at lære nyt, fordybe dig med ting du holder af og møde andre krea elskende?? Måske det her kunne friste!? Her er nemlig mit program for workshops:
4 september, “Applikation – fra traditionel teknik til billedmageri” kl.10 – 17. Se mere HER
16 september, 30 september & 14 oktober alle torsdage kl.16 – 21 “Åben workshop – syning, tilskæring og finish”. Se mere HER
18 september “Broderi og håndapplikation”, kl. 10 – 17. Se mere HER
30 oktober, “Værkstedet for nederdele” kl. 10 – 17. Se mere HER
13 november, “Applikation – fra traditionel teknik til billedmageri” kl.10 – 17. Se mere HER
27 november, ” Broderi og håndapplikation”. Se mere HER
Kurserne afholdes i København/Rødovre. Priser 850,- kr. for 7 timers workshop, 1800,- kr for 15 timers workshop inkl. frokost/aften sandwich og kaffe/the.
Sy og design for unge 11 – 18 år – onsdage kl.14.30-16.30 (hovedsaglig 11-14 år) og kl.16.30 -18.30 (hovedsaglig 15-18 år). Undervisningen foregår på Leonardos værksted, Vanløse. Start 25 august. Se mere HER
Tilmelding og yderligere information: kontakt@karenmarie.nu eller ring 6171 8036.

Jeg elsker simpelthen Janes udtryk, hun laver de skønneste ting – her er hendes fine hæklede negerbørn – mega seje typer! Hvis du også er blevet forelsket, kan du prøve at maile til Jane på emilyisabella@gmail.com - hun laver dem nemlig gerne på bestilling, de koster fra 225,- kr. alt efter størrelse.