5 minutters pause

Karen Marie Dehn 30 jun 2010 | Comments (3) | 838 besøg

Et tastatur, en kop the og et stykke knækbrød er lige hvad jeg har brug for nu! Jeg pakker regi, binder buket, laver dessert og hu hej – der skal fotograferes sommer, jordbær og sager i Dortes have. 

Stine kommer om lidt og hun har Selma med – den unge dame skal være model sammen med Dortes dejlige piger – jeg glæder mig bare til at møde Selma og til at lave en rigtig fin sommersag i haven. Skøn sommerdag til jer alle :0)

PS. Husk jeg trækker lod i min GIVE AWAY på fredag!

Se lige her

Karen Marie Dehn 28 jun 2010 | Comments (13) | 1.995 besøg

Hvad der lå i min indbakke i går, en dejlig mail fra Iben Lauersen. Iben har lige været i Rom og har taget disse skønne billeder af street art i det italienske – helt fantastisk.

Jeg synes jo at min cykel er ret cool efter jeg fik hæklerier på, men denne lille sag er da total for vild! Tak for de billeder Iben, er sikker på at mange, som jeg, vil juble over disse skønhedder!

Mockin, et helt nyt boligmagasin

Karen Marie Dehn 25 jun 2010 | Comments (3) | 1.527 besøg

Ulrik og Mette har lavet et nyt boligmagasin på nettet, det virker ret ambitiøst og flot er det også – det er stadig i sin opstart, men der er allerede fine design sager at finde, så prøv lige at kigge forbi Mockin! se f.eks dette super cool reolsysten String, det gad jeg da godt at eje!

Acrylmalings teknikker – et start kit

Karen Marie Dehn 24 jun 2010 | Comments (2) | 1.259 besøg

Start kit til at komme i gang med at male acrylmalerier, det var lige hvad der blev afprøvet i mandags. En af de mest vidunderlige ting ved at være underviser, er at se hvordan de teknikker og tip man videregiver, bliver realiseret. Med maleri kommer ens personlighed meget hurtigt til syne, dit udtryk kan du naturligvis altid arbejde med, men der er ofte nogle klare kendetegn. Som i kan se på de billeder jeg tog i mandags, så kom der fuldstændig anderledes udtryk frem end dem jeg selv har – vildt spændende! Og hvem ved måske startskuddet til en ny niche for mit virke :0)

Glad og rørt

Karen Marie Dehn 23 jun 2010 | Comments (5) | 824 besøg

Er lige hvad jeg er! Tusind tak for alle jeres dejlige fødseldags hilsner, søde ord og kærlige omtanke – så mange gaver på en dag! Men ikke nok med det, jeg fik også en gave jeg kan cykle rundt og nyde hver dag. Stine og jeg holdt møde, hygge fødselsdags kaffe i går, i solen i Fiolstræde – tænk en gang, jeg fik dette fantastiske stykke street art til min cykel! Jeg har lige været ude og sy det på, og glæder mig allerede til jeg skal ud og cykle senere :0)

Fødselsdag, gaver og tak

Karen Marie Dehn 22 jun 2010 | Comments (85) | 3.213 besøg

1 år er gået, 188 indlæg, 136049 besøg og ufattelig mange dejlige kommentarer – i dag har min blog simpelthen fødselsdag, ret vildt! Min første TAK er til alle jer der gør min hverdag til noget særligt, TAK fordi i læser med og TAK for jeres engagement – uden jer gav det hele ligesom ikke rigtig mening! Tusind TAK for det første år i jeres selskab!

Sjovt nok er det en mand jeg nu skal gi` en masse takke ord, nemlig Grafiksmeden Ulrik! For da han første gang sad i mit køkken og vi talte om opgradering af min hjemmeside, tænkte jeg, at det ville være godt hvis der var mulighed for at få en blog på sigt, ja altså, hvis jeg skulle få lyst :0) Manden så på mig, som om jeg var faldet ned fra månen, “hvis du får lyst????” – i kan jo nok stort set regne ud, at Ulrik meget hurtigt fik mig overbevist om, at jeg skulle kaste mig ud i bloglandia. Jeg anede ikke hvad det kom til at betyde for mig, jeg anede ikke hvilken gave Ulrik gav mig lige der, at jeg ville få kontakt med så mange nye krea kvinder, at min lille butik med et var synlig, at jeg ville elske at blogge, jeg anede ikke en skid om mulighederne i blogland (jeg tror næsten ikke mine egne ord, men det er altså sandt……). Så Ulrik, TAK for losset til at komme i gang, TAK for muligheden, TAK for support, og bare TAK!

Hvad kan jeg gøre anden end at give en fødselsdagsgave til jer, som gør mine dage til noget helt særligt her i blogland!? Læg en kommentar og vær med i lodtrækningen om mine 1 års fødselsdagsgaver, link og få 2 lodder, send en kærlig tanke til Ulrik  (han må ku` mærke det, hvis i er mange ;0) og få 3 lodder. Jeg trækker lod d.2 juli om patchwork-tasken og patchwork-tørklædet.

Mandags projekter

Karen Marie Dehn 21 jun 2010 | Comments (0) | 612 besøg

Går og forbereder teknik kursus til akrylmaling, der kommer et par kursister her i dag og jeg glæder mig til at afprøve nogle af ideerne fra min lille maleskole.Se lige hvor smuk kanten på mit maleglas er blevet efter mange klatters tur ned i vandet. Skønhed er en pudsig størrelse, den dukker op de mindst ventede steder og giver en et lille solstrejf.

Håber også din dag byder på et livlig farveklat et sted :0)

Godmorgen fredag

Karen Marie Dehn 18 jun 2010 | Comments (5) | 1.239 besøg

Har lige taget de forhåbentlig sidste foto til min brochure, ja, ja nu får vi se om det holder, men jeg kan vist godt brænde en cd til Vian, som skal lave det grafiske. Senere i dag kører vi nemlig til Rørvig og skal nyde alt det grønne, forhåbentlig sidde med en dejlig kop kaffe og mærke solens varme stråler (drømme, drømme….), måske en god bog – uhm det bliver luksus og helt fantastisk skønt. Har lige nogle ting og sager der skal hentes og bringes, ordnes og tjekkes, så jeg vil bare ønske jer alle en vidunderlig weekend og ile videre :0)

Retro ophæng til barnevognen

Karen Marie Dehn 17 jun 2010 | Comments (12) | 3.448 besøg

Jeg går og hygger mig med et lille ophæng til barnevognen, så baby kan få noget fin at kigge på – ret sjovt når det er så frygtelig længe siden jeg selv har haft sådan et lille pus, det er naturligvis til en sag Stine og jeg har gang i. Retrostofferne jeg fik af Kardemomme er kommet på bordet, og jeg laver små figurer, tror nok den skal ende lykkeligt :0)

Keep it simple

Karen Marie Dehn 16 jun 2010 | Comments (4) | 920 besøg

Uhm sommermad, enkel og delikat! I går lavede jeg marineret laks med sesam, nye kartofler, løg i pakke og spidskål. Mariner laksen i citron saft og skal, limesaft samt salt – lad den ligge et par timer, vend laksen i sesamfrø og bag i ovnen 200 gr. ca.15 min på bagepapir. Løgpakkerne laves i stanniol (blanke side ind af), med nye sommerløg skåret i halve, timian, salt og et par dråbe olivenolie – bag ca. 20 min. Kartofler og kål koges/dampes – mums det smagte godt og er ret enkelt at lave, så velbekomme hvis det skulle friste!

Næste side »