Dåseskjul

Karen Marie Dehn 31 mar 2010 | Comments (9) | 1.324 besøg

Har lige besøgt Puk og set hendes DIY – tænker jeg vil smide en ide mere i puljen, til dekoration af dåser. Dekorer en dåse med decoupage, af silkepapir strimler og strimler af Rice papir –  lim på med limlak, lad tørre og lakeret  med limlak. Jeg synes det gir` en fin effekt, at man kan fornemme metallet igennem silkepapiret. Pynt med en kunstig  blomst, Liner (neon orange i midten af blomsten) og en turkis diamant. De fleste af materialerne kan du få hos Creativ company.

En mere børnet ide, i alle tilfælde noget børnene kan være med til at lave, men stadig en dåseskjuler :0)

PS. Har du måske lyst til at deltage i puk`s og min dåsefest, så send et link og vi kan samle en masse gode ideer!??

Birthines vidunderlige knapper #2

Karen Marie Dehn 30 mar 2010 | Comments (15) | 2.196 besøg

Birthine har sendt mig billeder af hendes nye og fantastiske broderier. Det er godt nok utroligt hvor fint og præcist den kvinde kan brodere.

Hvor vildt er det lige, dette er faktisk småternet stof. Man glemmer det lidt når det kommer op i størrelse, men det er altså mini, mini – tror jeg må på kursus hos Birthine, der er klart noget at lære! 

Og hvor smukt er det? Jeg må bare bukke mig i støvet – tak Birthine for de smukke billeder!

Du kan kontakte Birthine på mail hvis du er blevet forelsket i hendes ting: birthine@it.dk eller besøg hende her og se mere.

Stille broderi # 5

Karen Marie Dehn 29 mar 2010 | Comments (2) | 2.426 besøg

Og denne gang byder jeg på lidt monterings fif. Teknikken synes jeg fungere godt til motiver der skal syes på f.eks. puder, tasker og lignende. Teknikken kræver præcision, og det tager altid lidt tid at forberede, men fat mod det er ikke svært!

Her ses broderiet fra vrangen – marker den ramme omkring broderiet som du synes er passende, brug blyant og en lineal med vinkel – ri derefter i stregen, så du kan se rammen på retsiden også.

Klip strimlerne der skal danne ramme omkring motivet – jeg har brugt 3,5 cm brede strimler = en færdig ramme på 1,5 cm. Hæft strimlerne på retsiden, ret mod ret, 1 cm ud over den riede kant = sømrum. Sy i linien fra vrangen, først på de to lodrette sider OBS! sy ca. 3 cm længere end rammen – pres . Gentag i top og bund – pres, klip kanten ren/lige, brug igen lineal og blyant. Buk den yderste kant 1 cm ind hele vejen rundt, pres kanten. Hæft motivet på det ønskede stof, stik langs kanten 1 mm inde og pyntstik evt. langs den inderste kant. Sy modellen som ønsket. Det helt færdige resultat ser du HER – god arbejdslyst!

Lyden af regn

Karen Marie Dehn 27 mar 2010 | Comments (3) | 1.252 besøg

Sidder her i det stille  hus og lytter til regnen der siler ned på vores ovenlysvinduer – det er en dejligt, roligt og monotom lyd. En lyd der sætte minder i gang, minder fra sommerferier i sommerhuset, 3 børn det legede indelege i den overdækkede gård, mormor der bagte pandekager og tiden der ganske langsomt gik – sjovt hvordan minder kan kaldes frem af en enkel lyd. Egentlig meget hyggeligt med regnvejr, jeg skal nemlig klippe klistre i dag – svigermor skal fejres i aften, så der skal en lille overraskelse til, og det passer fint med regnvejr og varm the i koppen.

Endnu en pakke fra Norge er landet hos mig, denne gang er det øreringe jeg har vundet i Helles give away – og så fint de var pakket ind i en super nuttet lille kuvert, jeg TAKKER! Nu skal bollerne i ovnen og kæresten forkæles med lidt dejlig morgenmad – dejlig regnvejrs dag til jer alle :0)

En pakke, en pakke der kan snakke

Karen Marie Dehn 26 mar 2010 | Comments (3) | 987 besøg

Om ikke andet så en pakke Benedicte/Kardemomme og jeg har snakket rigtig meget OM, man kan vel næsten kalde det for en lille føljeton med den pakke, som måtte gå så grueligt meget igennem før den nåede over Kattegat og helt frem til min dør i aftes.

Forventningerne var store og med rigtig god grund – det er en FANTASTISK pakke Benedicte har lavet til mig, TUSIND TAK for den! Hvor er det dejligt sådan at kunne bytte sig til smukke stoffer, flakoner og broderier. Selv indpakningen var fin og helt uden på pakker var der små billeder klistret på – virkelig en pakke der var værd at vente på. 

Se lige dette skønne broderi! Det forstås at mit fredags humør er helt i top – ønsker også dig en dejlig fredag og påskeferie for de heldige!

Påske pip og pynt

Karen Marie Dehn 25 mar 2010 | Comments (5) | 2.157 besøg

Den står jo for døren, og er det ikk`på tide at få en lille påske ide på banen her hos mig!? Jeg gjorde mig selv glad, med disse smukke kirsebærgrene og fandt lidt påske frem fra gemmerne – faktisk fra en Hendes verden sag 2009. 

Fuglene er lavet på karton, ensfarvet og prikket (fra Panduro Hobby). Jeg har malet med akrylfarve og en neon tusch. OBS! lad altid bundfarven tørre før du begynder at male f.eks. prikke oven på. Hvis du synes det virker lidt for bøvlet at male det hele, kunne det være en ide at klippe f.eks. vinger og andre dele ud i farvet og mønstret papir og lime det på.

Æg skal der også til, disse er lavet af retrotapet, men alle typer mønstret papir kan bruges, hvis ikke dobbelt papir kan bære, så lim på et stykke karton.

Det var så dagens pip herfra :0)

Stille broderi #4

Karen Marie Dehn 24 mar 2010 | Comments (13) | 2.274 besøg

Ja så landede sommerfuglen på en toilettaske, jeg synes det har givet den det sidste finish – de fine sommerlige stoffer er fra malika og Rosa (det ternede) og fra grønlykke. Det eneste der er lidt træls ved at montere broderi, er at det skal være så forbandet præcist for at se rigtig flot ud, men ind imellem er det vist meget godt at hive den gode gamle præcision frem fra gemmerne. Er der mon interesse for et par monterings billeder?

Eftermiddagen skal  jeg  dele med designpigerne, og inden er jeg så heldig lige at kunne nå et hyggeligt kaffemøde, med en kær kollega – det lyder da meget lovende ikk`!? håber også din dag må fylde dig med dejlige stunder :0)

Lidt lækkert til øjnene

Karen Marie Dehn 23 mar 2010 | Comments (6) | 1.828 besøg

Glæden ville være stor hvis jeg modtog sådan et smukt æg, det gør jeg nok ikke, men i skal alligevel lige have lov til at nyde dem. Står og kigger ud på regnen og glæder mig over at det ikke er i dag jeg skal trylle sommer frem, dagens program byder på foto med Anitta. Min sommerfugl og dens venner skal på podiet, så jeg var hos Lone, i Kirks Bazar og låne regi. Lones butik ligge ret tæt på mig, så det er super at kunne låne lidt smukke sager hos hende. Lones stil er ret gennemført og hun har flere af mine yndlings mærker.

Lidt keramik  fra Casalinga og Anne Black er altid dejligt for øjnene.

PS.  Æggene er fra Bungalow.

Stille broderi #3

Karen Marie Dehn 22 mar 2010 | Comments (13) | 3.096 besøg

Fint er det altså, jeg må ud i en lille selv rose runde – er faktisk lidt stolt af min sidste landvinding ud i broderi. Ja ok så er det heller ikke større, men jeg har ikke broderet for alvor siden jeg gik på seminariet og det er immervæk nogle år siden. Eller måske er det ganske enkelt, jeg trænger til at klappe mig selv lidt på skulderen – det er hermed gjort! I kan nok regne ud at jeg har siddet nogle timer i det før omtalte sofahjørne – ganske udemærket weekend indhold :0)

I dag skal der monteres, tror sommerfugen skal på en lille pung/taske af en slags – måske noget der kan give den lidt kant, jeg får se hvor vi flyver hen i dag.

Og vinderne er

Karen Marie Dehn 21 mar 2010 | Comments (3) | 617 besøg

Først et stort tak for alle de dejlige kommentarer, det luner altid med en hilsen :0) Og vinderne er: strikke-kit til Kirsebær og børnetøjsbog til Westmose – tillykke til jer begge, håber i får glæde af gaverne. Kirsebær du skal sende en mail med dit navn og din adresse, til Vian på vian@vianstrik.dk. Westmose du skal ligeledes sende en mail til mig på kontakt@karenmarie.nu.

Næste side »