Helbak og mere heldig

Karen Marie Dehn 8 feb 2010 | Comments (6) | 756 besøg

Tusind tak for alle jeres dejlige fødselsdags hilsner! Må lige vise jer endnu en fin gave jeg har fået. Jeg er vældig glad for Helbaks keramik, hun laver virkelig fine, enkle og retro moderne ting – og jeg har fået dette smukke fad/tallerken. Er også ret vild med de ting hun har lavet med træ, dels som låg, dels skærebræt med en keramik dut i – virkelig fed stil og super lækkert, oser af kvalitet.

 

Se hvor fin pakken var før jeg åbnede den! – det er faktisk en rigtig god ide, at lade enkelte delelementer af gaven være pynt udenpå. I har nok gættet, at gaven var fra Jane og hendes familie - så nu er der også flyttet ugler ind hos mig. Hvor heldig er jeg lige, at have så dejlige, givende og kreative mennesker omkring mig !?

Heldige mig

Karen Marie Dehn 6 feb 2010 | Comments (6) | 483 besøg

Se lige hvad jeg fik med posten i dag – en rigtig dejlig fødselsdags hilsen og et super fint halstørklæde fra Stine. Måtte lige vise det frem - virkelig fed effekt med de lidt grumsede farver og så enkelte neon pling ind imellem. Desværre kommer farverne ikke helt perfekt frem på mit foto, men håber i kan fornemme det alligevel!?

Frøken smuk, med minder fra min barndom

Karen Marie Dehn 5 feb 2010 | Comments (6) | 698 besøg

Denne søde unge dame har jeg lavet da jeg var barn, nok omkring 11-12 år. Jeg lavede den i vores sommerhus i Rørvig, hvor vi tilbragte rigtig mange fridage og ferier. Den er lavet af mormors garnrester, morfars piberensere, blonder arvet fra en gammel dame og et ansigt der er broderet helt primitivt med det der var til rådighed, nemlig sytråd. Det kunne være sjovt at lave nogle nye dukker inspireret af denne dame og så se om udtrykket stadig ligner min barndoms. Tænker om i skønne damer her i bloglang mon ligger inde med ligenede minder fra jeres barndom?? Hvis i har noget i gemmerne ville det være super sjovt at se det, måske vi kunne lave sådan en bytte, bytte barndomsminder ;0)

Ønsker jer alle en skøn weekend og glæder mig til at se hvilke barndomsminder der dukker op hos jer!!

Uglemoderens kreationer

Karen Marie Dehn 2 feb 2010 | Comments (9) | 803 besøg

De var meget populære op til jul, de var det efter jul og er nu også blevet efterspurgt her på bloggen – jordens sødeste og mest charmerende ugler. Jane har haft gang i hæklenålen, jeg må jo indrømme, at jeg bare er for nøler agtig til lige at hækle sådan en dejlig bunke - så tak Jane fordi jeg må vise dine ugler her! Hvis du ikke kan stå for de kære små væsener kan du købe dem for 80,- kr inkl. porto – bare send en mail til Jane på emilyisabella@gmail.com, så kan i aftale nærmere.

Info. Uglerne er ca. 4-5 cm høje, kan bruges som legetøj (se “en ugle og dens hule”) , pynt i sættekassen, broche, hænger på tasken, julepynt på træet osv. osv

« Forrige side