Og der blev applikeret

Karen Marie Dehn 31 jan 2010 | Comments (6) | 1.267 besøg

En lørdag i Odense, i dejligt selskab med engagerede og dedikerede håndarbejdslærer, skal man på ingen måde kimse af. Og det gør jeg skam heller ikke, tvært imod – det er en stor fornøjelse for mig, at være sammen med kvinder der i den grad sætter håndværket højt, som stadig synes det er fedt at blive inspireret og er åbne for nye indput. Super inspirerende dag, tak for den de damer!

Der blev syet notesbøger i den helt store stil, med nye toner og farver - der belv gravet i alle Lis P`s gamle bøger med hendes dejlige motiver - der blev drysset lidt neon hist og pist. Tror godt jeg tør sige, at vi i den grad fik støvet de gamle applikations teknikker godt og grundigt af i går.

Mini Maleskole #3

Karen Marie Dehn 29 jan 2010 | Comments (2) | 2.294 besøg

Effekt og struktur i overfladen kan du eksempelvis lave med en spartel.  Her kommer den underliggende farve til at skinne igennem og giver liv til falden. Enkelte steder har jeg malet en tynd konturkant om nogle former og langs enkelte kanter. Det er vigtigt at holde sig for øje ikke at bruge den samme effekt overalt – altså eksempelvis ikke tegne konturstreg omkring alt.

Hvis du kører fast i kompositionen så tænk “hvad ville være det værste en anden gjorde ved mit maleri nu?” og så gør det selv, en provokation kan rykke dig rigtig langt. Og igen det er ikke mere alvorligt end, at du kan male over igen. Det kræver lidt mod, men til gengæld får du også en dejlig oplevelse af, at se nye ting mens du maler.

TIP. Brug ind imellem et spejl til at kigge på dit maleri, dine øjne vil lettere kunne finde de bedste og de svageste punkter når billedet ses spejlvendt.

Frikvarter og fantastisk weekend til jer alle!

Mini Maleskole #2

Karen Marie Dehn 28 jan 2010 | Comments (5) | 1.516 besøg

Jeg er meget optaget af, at arbejde med fladernes udtryk og arbejder meget på, at give udtrykket forskellig stoflighed - måske ikke så underligt med mit tekstile udspring. Til at gøre udtrykket forskelligt kan du benytte mange teknikker. F.eks. farvens konsistens, altså at du kan få et akvarel agtigt udtryk ved at fortynde malingen med vand og få den til at flyde og være helt tynd og transparent. Modsat kan du arbejde med f.eks. spartel og meget farve, og på den måde give fladen tyngde og substans.

Som du kan se på det øverste eksempel har jeg malet med en akvarel agtig hvid over den røde. På eksemplet her over har jeg startet med, at male akvarel agtigt med turkis og derefter malet over med spartel og en tyk farve. Husk altid at lade farven tørre før du male over.

TIP. Mens du maler er det en god ide at stoppe op, gå lidt på afstand og se på dit billede – mærke efter hvad du synes om, hvad skal der arbejdes på osv. Vend billedet på hovedet, på siden osv. på den måde kan du få øje på nye muligheder, mangler, et hjørne der trænger til opmærksomhed eller. eller. Frikvarter! Måske vi ses på maleskolen i morgen ;0)?

Mini Maleskole #1

Karen Marie Dehn 27 jan 2010 | Comments (6) | 1.297 besøg

Så starter skolen for de store armbevægelser! Jeg maler med acrylfarver, Vallejo Artist color og enkelte Winsor & Newton – det er sådan ok gode farver i en rimelig prisklasse, kan købes bla. her. Der findes en masse andre billige farver på markedet, som du sagtens kan lege med til en start. Jeg bruger pensel, spartel og svamp til at male med.

Næste step er at kaste sig ud i det hvide lærred. Lad være med at tænke for meget, bare gør det – du kan altid arbejde ovenpå, ovenpå og ovenpå ;0) faktisk er det mit vigtigste råd i dag, at lade være med at tage det for alvorligt. Nogen gange vælger jeg simpelthen, at male med grimme farver som bund – ganske enkelt fordi det så giver mig lyst til at ændre og arbejde over. På det tekniske plan er det nemlig også en rigtig fin ting med flere lag, det giver liv og karakter til billedet. – og det er allligevel umuligt at vide hvordan billedet ender når du starter. Så er der frikvarter!  Næste time i mini maleskolen er du velkommen til at deltage i i morgen ;0)

Når man taler om glæden….

Karen Marie Dehn 26 jan 2010 | Comments (4) | 744 besøg

Ja så dumper den sørme lige ind af døren! Se hvad jeg lige har modtaget med posten, en dejlig pakke med et fantastisk hæklet tørklæde og en lille fin hårelastik. Jeg har lavet et krea byt med Puk  og hvor er jeg glad for det ! Det er da glædeligt at vi kvinder kan nørkle, ikke bare så englene synger, men også så vi gør hinanden glade :0)

Bøger med dejlige minder

Karen Marie Dehn 26 jan 2010 | Comments (6) | 1.546 besøg

Så heldig var jeg i torsdags da posten kom, fik Elsebeth Gynthers voksenbog fra Hanne. Havde selv alle 3 bøger en gang, men de er forsvundet ud af mit liv -  så glad var jeg da jeg igen havde en af dem i hånden. Samme dag hjalp jeg min mor med at lede efter noget, og tænk engang hvad jeg finder nederst i en af hendes skuffer – Lis Paludans Dukkebog! Så tror da pokker at jeg kan mærke billederne i min krop når jeg kigger i den, vi havde den da jeg var barn - siderne er helt løse, så jeg har bladret og savlet i den mangen en gang, som barn og ung pige – hvor blev jeg glad! Det er så dejligt overraskende, når glæden springer ud der hvor man mindst venter den – flere fantastiske minder på en dødsyg torsdag, hvor heldig har man lov at være.

Ps. Mini male skole på vej:0)

Frikvarter med et maleri

Karen Marie Dehn 25 jan 2010 | Comments (18) | 1.708 besøg

Jeg maler ind imellem store akrylmalerier – sådan for sjov, fornøjelse og til tider også til fryd for øjet.  I fredags var jeg sammen med mine malevenner og se lige hvad jeg fik smidt på lærredet. jeg malede på et gammelt billede, som havde stået i kælderen og gemt sig ret længe – nu er både jeg og lærredet glade, for der er kommet ny energi og dejlige farver på.

Rigtig mange af de kreative ting jeg laver er med et konkret mål, til en sag, et kursus eller noget tredje – det elsker jeg i den grad, men at holde frikvarter med dejlige venner og masser af store armbevægelser er bare skønt og kan klart anbefales. Tror jeg skal være bedre til at skrive frikvarter i min kalender og lade kreativiteten flyde frit.

Ps. tænker om der måske kunne være interesse for lidt tekniske tips til akrylmaling??

Genbrug i vindueskarmen

Karen Marie Dehn 22 jan 2010 | Comments (13) | 2.783 besøg

Jeg har, som i nok har bemærket, en vældig glæde ved smukke farverige ting. Man kunne tro jeg var den totale mega shopper, nej tvært imod - min mor var ved at få pip af mig da jeg var teenager og skulle ud og solde med veninderne – det var før man shoppede :0) Der kom jeg ofte hjem med en enkelt nipsenål, der var ikke lige noget der var faldet i min smag - min mor sagde bare støn og undrede sig. Jeg er frygtelig selektiv, men synes jeg noget er fint ja så kan jeg godt eje mange, f.eks. Kusmi tea dåser – og selv om vi har set på dem i årevis, så synes jeg altså stadig de er fine! Har du ikke allerede brugt dine til opbevaring af diverse, så snup ideen og lad nye farver, bane vejen for lyset og foråret – lidt genbrug er altid på sin plads.

Og så lige en dejlig weekend til jer alle!

En stjerne på Jagtvej

Karen Marie Dehn 20 jan 2010 | Comments (5) | 964 besøg

Ret impulsivt var jeg til foredrag på Jagtvej i aftes, 3 damer havde strikket et lille foredrag sammen “Love it or leave it”. Dorthe  talte om oprydning,  Lotte talte om personlig indretning, der fik vi en dejlig lille fantasirejse i vores eget hjem – interessant.

Så kom hun, den skønne kvinde jeg egentlig var kommet for at høre  Julia Lahme, hun fyldte rummet på et splitsekund, strålede og delte generøst ud af al sin begejstring og erfaring fra vores elskede blogland. Kunne mærke hvordan jeg rettede mig op i stolen, blæste hjernen ren og var modtagelig, som i suge, suge til mig af al hendes power ;0) Når man så ved hvor lidt den kvinde sover, ja så er det sgu bare mere end utroligt – hende vil jeg godt nok gerne lære noget mere af. Kan mærke hvordan nye tanker og energier stadig bobler i mit indre og det efter bare en lille smagsprøve – TAK for det Julia, du er godt nok en lille stjerne der stråler stort.

Flere rør på værkstedet

Karen Marie Dehn 18 jan 2010 | Comments (17) | 2.676 besøg

Først tusind tak for alle de dejlige kommentarer – hvor er det bare dejligt, at i har lyst til at kigge forbi og give jeres besyv med – uden jer gav det jo ikke rigtig mening :0)

Jeg har en never ending story med mig selv og mit værksted - for at holde orden og system i alle sagerne. Ind imellem kommer der nogle gode, funktionelle og visuelt fine løsninger – som disse med paprør. Det er en super måde at udnytte den skrå væg og samtidig få noget der giver både orden og ser godt ud. Rørene er fra Greif.dk, der sælger rør efter mål – jeg har malet disse med acrylmaling. Rørene med tapet og papir er sat ind i nogle bukke fra Ikea, som jeg har under mit høje bord.

Jeg synes altid mønsterpapir og linealer er lidt bøvlede at opbevare, så jeg bestilte nogle lidt lange rør der passer ind under mit høje arbejdsbord. Rørene er sat fast med en kraftig gjord og hæfteklammer op under bordet – og det fungere perfekt at de hænger der.

Næste side »