Pakkekalender til damerne # 2

Karen Marie Dehn 30 nov 2010 | Comments (6) | 1.815 besøg

Nu er Laust pakkekalender pakket og sendt mod Fyn, typisk at moaaren der laver pakkekalender i alverdens afskygninger til diverse magasiner, er i absolut sidst øjeblik med den til sønnen på efterskole ;0) Nu er det op til postmand Per og vejret, at den kommer det sidste stykke frem til den unge mand. Dette er i øvrigt kalenderen til “projekt i sidste øjeblik” – neon murersnor bundet i 24 løkker med mellemrum, pakker pakket ind med snor omkring, pyntet med små chokolade-julemænd, tallene skrevet med neontush og hele molevitten bundet på snoren.

Nu er Laust jo ikke den eneste der fortjener en pakkekalender, så jeg vil gentage min jule-ide-pakkekalender fra sidste år. Hver dag i december smider jeg noget julet på bloggen, som kunne inspirere jer til gaver, pynt, indpakning og hvad der nu falder mig ind. I øvrigt må jeg lige vise en fin lille gave frem som jeg fik i lørdags til min workshop – nemlig denne fine lille broderede pung fra Vietnam, og tak Camilla for den!

Relaterede emner

6 Kommentarer »

  1. Jubii. Det vil jeg virkelig glæde mig til. Har allerede brugt din kalender fra sidste år til at blive i julestemning i år:-)

    Comment by Marie-Louise — 30. november 2010 @ 13:05
  2. Jeps. Den kender jeg. I år hvor jeg redigner vores traditioner fordi jeg simpelthen er blevet træt af 3×24 nye dingenoter har jeg ikke engang endeligt besluttet mig for hvilken indpakning der skal danne ramme om dagens nissejagt (for gavenisserne i en eller anden form kan vi ikke undværre). Men han bliver glad sønnen, også selvom kalenderen eventuelt kommer en dag for sent.

    Comment by Marina — 30. november 2010 @ 13:24
  3. De er rigtig søde. Dejligt med så mange farver.

    Comment by Marie — 30. november 2010 @ 15:20
  4. Hvor skøn. Hvor køber jeg neontusher og det skønne snor?

    Comment by Annkarina Kellberg — 30. november 2010 @ 17:40
  5. Annkarina Kellberg – Du kan købe murersnor i byggemarkeder og ind immellem 10èr butikker – neontush har jeg købt i Magasin/Ordning og reda :0)

    Comment by Karenmarie — 30. november 2010 @ 17:51
  6. Jeps, det er sådan det er…skomagerens børn går i de ringste sko…

    Comment by KirstenK — 1. december 2010 @ 09:57

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv en kommentar