Uhmmm rødbeder

Karen Marie Dehn 7 apr 2010 | Comments (3) | 1.201 besøg

Jeg har lige lavet en vidunderlig, anderledes rødbedesalat og tilmed aldeles smuk – ja altså lavet den efter en opskrift af Camilla Plum, fra programmet  “den sorte gryde”.  Den består af kogte rødbeder, æble, en dressing af Tahin (sesampasta), citronsaft, salt og vand, samt ristede sesamfrø og bredbladet persille. Hvis du vil have hele opskriften så kan du finde den HER.

Vi spiste salaten sammen med kylling, fyldt med citroner og en af vores yndlings kartoffel udgaver, både bagt i ovnen. Skær kartoflerne i både, kom dem i en pose, hæld lidt olivenolie, salt og pebber ved – rod kartoflerne rundt, så alle får lidt olie, på bagpladen og bag ved 200 gr. ca. 45 min. Server evt. med en kold sauce af creme fraiche/fromage frais, hvisløg, Dijonsennep, salt og peber. Mums det smager godt!

ja du undrer dig måske, mad hvad er nu det?? ja endnu en af de ting jeg holder af at lave – har lige fået lyst til at dele denne passion med jer også – synes den bloguenza breder sig og breder sig ;0)

3 Kommentarer »

  1. Lyder SÅ lækkert at det straks er skrevet på min indkøbsliste…vi skal nemlig have kylling på fredag!

    Comment by Frk. Nobel — 7. april 2010 @ 10:58
  2. det ser knagme også lækkert ud, mums:)

    Stine

    Comment by Stine Hoelgaard Johansen — 7. april 2010 @ 11:44
  3. Ja – det er sørme flot. Sikke farver!

    Comment by Stine — 7. april 2010 @ 14:27

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Leave a comment